Pittevej Kropsterapi

- for dyr og mennesker

Bono viser med et gab at en spænding slipper under kranio sakral behandlingen

Pris:


Hest: 475 kr.

Hund/kat: 375 kr.

Menneske: 400 kr.


Klippekort og pakkeløsninger -se her


Alle priser er eksklusiv eventuel kørsel på 3,73 kr./km

Kropsafbalancering


Jeg har fokus på balance og energistømme og en kropsafbalancering hos mig, tager altid udgangspunkt i kroppens behov. Vi starter med en lille snak om eventuelle problematikker og hvis nødvendigt laver jeg en ganganalyse. Mine teknikker spænder vidt, men udgangspunktet er altid kranio sakral terapi, healing suppleret med kinesiologi. Dertil afspænder jeg fascialinjer, og anvender massage/triggerpunktsterapi og kinesiotape efter behov. 


Kranio sakral terapi


Der arbejdes i kranio sakral terapien med knogler, hjernehinder (membraner), cerebrospinalvæske, bindevæv, muskler og organer. Det er således en terapiform der har indflydelse på hele kroppen.


Som terapiform er kranio sakral terapi utrolig blid og dybdegående. Terapeuten "lytter" med hænderne til rytmer, bevægelse og temperaturer i kroppen. På den måde opnår terapeuten en fornemmelse af restriktioner/spændinger i kroppen, og kan ved hjælp af helt lette tryk og berøringer guide kroppens væv, så det finder tilbage til sin rette plads.


Kranio sakral terapien kan afhjælpe mange forskellige problemer, herunder bl.a. stres, adfærdsproblemer, smerter, muskelspændinger mv.


Kinesiologi 


Hvis energistrømmen i meridianbanerne blokeres, så vil de berørte musklers og organers funktionsevne blive påvirket. Det kan bl.a. vise sig ved:

- muskel- og ledsmerter

- stress

- maveproblemer

- rygsmerter

- hovedpine/migræne

- skævhed i kroppen

- indlæringsvanskeligheder

- hudproblemer

- fødevareintolerance, høfeber mv.


Kinesiologi er desuden utroligt effektivt i forbindelse med selvudvikling.


Ved hjælp af muskeltest finder kinesiologen frem til ubalancer på meridianbanerne, hvorefter disse afbalanceres ved hjælp af forskellige energistimulerende teknikker, herunder bl.a. lys, lyd, krystaller og massage.


Supplerende teknikker - se nedenfor


Supplerende teknikker

Massage og triggerpunktsterapi

Som en del af mit arbejde anvender jeg blide massageteknikker samt triggerpunktsterapi, når jeg skønner det nødvendigt eller gavnligt for at løsne en spænding eller fjerne en restriktion. Man kan ikke altid undgå at massage af meget spændte muskler eller triggerpunkter kan gøre lidt ondt, men jeg ser det som min fineste opgave ikke at overskride kroppens grænser, og er derfor meget opmærksom på de reaktioner jeg får fra dig eller dit dyr undervejs.

Lydbølgemassage og lysterapi

Novafon: Den anvender intralyd og er fænomenal til bl.a. at løsne spændinger, lindre smerter og fremme heling af skader. Den er godkendt til medicinsk brug og resultaterne er veldokumen-terede.

Photizo: Lysterapi der anvender røde og nær-infrarøde bølgelængder. Den er effektiv ved seneskader, spændinger, gigt, sår, skader mv.

Kinesiotape

Kinesiotaping er en behandlingsform der blev udviklet i 1979. Det er en blid teknik der kan bruges til at afhjælpe mange forskellige problematikker, som fx spændinger, overbelastninger, slidgigt, seneskader mv.

Når jeg arbejder med tapen har jeg fokus på kroppens funktion og kombinerer det med min viden om farvernes betydning for kroppen, med henblik på at opnå det ønskede mål.